Husk børstevanerne under din graviditet

En graviditet er et komplekst forløb, hvor også dine tandbørstvaner kan have behov for at blive tilpasset sin situation, fortæller vores egen tandlæge i Greve.

Som gravid kan der være mange faktorer at tage hensyn til, og en af dem er morgenkvalmen, som kan gøre det svært at børste tænderne. Det er trods alt ikke rart at skulle føre en tandbørste rundt i munden og dertil kunne smage tandpastaen, hvis man i forvejen er tæt på at skulle kaste op.

Tandbørstningen er dog strengt nødvendig, hvad end man er gravid eller ej. Det kan dog være en god idé, hvis du som gravid primært børster let om morgenen, hvor kvalmen oftest er værst. At kvalmen er værst der, skyldes at man sover, og i løbet ad natten ikke får fyldt sine depoter og kan opleve påvirkning af det kombineret med de mange hormoner.

Da kvalmen heldigvis fortager sig for de fleste i løbet ad dagen, kan man så passende børste sine tænder ekstra godt inden sengetid.

Der er dog også andre ting, man skal være opmærksom på som gravid. Det kan f.eks. være sin tandemalje, som er i fare for at blive syrepåvirket, hvis man lider af hyppigt opkast. Her er et vigtigt råd, at man ikke griber til tandbørsten for at få den dårlige smag til at gå væk. For lige efter at have kastet op, er tandkødet mere udsat for børstningen, som derfor kan slide. Drik i stedet masser af vand eller tyg tyggegummi.

Husk også at overholde alle dine tandlægebesøg, da ændringer i hormonbalancen kan betyde, at man f.eks. oftere vil opleve blødende tandkød. I det hele taget kan man også opleve problemer med ekstra tør mund under graviditeten, hvilket kan føre til problemer. Det skyldes blandt andet, at spyt i munden er vigtigt, fordi det neutraliserer syrer, fjerner madrester og gør det nemmere at spise og fordøje.

Det er derfor alt i alt vigtigt, at man er meget opmærksom på disse ting som gravid og husker at bruge sin tandlæge, hvis man er i tvivl om noget.